Da Københavns Kommune i 2007 overtog Kystlivredningstjenesten efter Københavns Brandvæsen, var visionen at skabe en professionel Kystlivreddertjeneste, med de dygtigste livreddere, det bedste udstyr og det bedste arbejdsmiljø. Dette mål kunne dog kun opfyldes, hvis vi havde de bedste instruktører og undervisere til at løfte opgaven. I den forbindelse kontaktede vi SafetyGroup, da vi kun havde hørt positivt om dem. Dette fik vi bekræftet qua vores samarbejde og afholdte kurser. Her viste de et solidt kendskab til førstehjælp og Kystlivredning, og samtidig har deres kursusledere super dygtige formidlere. Dette samarbejde gennem 10 år har banet vejen til dér, hvor vi er i dag. SafetyGroup har været med til at skabe en organisation, hvor vores ansatte har et højt fagligt niveau og et solidt praktisk fundament. Man er aldrig i tvivl om, at kvaliteten er i top, når man samarbejder med SafetyGroup. De møder altid velforberedte op og har styr på selv den mindste detalje. Der er ingen tvivl om, at vi til enhver tid vil benytte os af deres kompetencer igen. Tak for et godt samarbejde, hvor dialog og udvikling har været fuldt tilfredsstillende.